mandag den 24. august 2009

Kom billigt rundt i landet

Carpooling: Skal man besøge fjerne slægtninge i den anden ende af kongeriget, og er man typen der ikke har noget imod at dele køretøj med en person man ikke kender, kan man med fordel finde et lift på nettet. Lad os se det i øjnene, DSB er absolut ikke en billig fornøjelse og ja, jeg ved udmærket godt at jeg i denne artikel promoverer en af de større Co2 syndere, nemlig privatbilismen frem for den kollektive traffik, men dette er som sagt en spareblog og ikke en red planeten blog:-)
Ok tilbage til sagen kerne...

På Gomore.dk der pt. har 20000 brugere, kan du som billist oprette en profil med oplysninger om hvor du skal hen og hvornår du kører. Brugere der ikke har bil kan så søge på dato, start- og slut destination og derved finde et lift der er relevant for dem. Gomore formidler kun kontakten mellem kører og passager (prisen må man selv finde frem til) og det er gratis at oprette profil og annoncer på siden.
Et alternativ til Gomore er Turen.dk som også specialiserer sig i samkørsel. Det ser ved første øjekast ud til at den ikke har helt det samme udbud som førstnævnte side, men den er stadig værd at tage med.
Sidst men ikke mindst skal vi lige et smut forbi Pendlernet.dk. Denne side henvender sig til dem der pendler dagligt og har pt. 9247 registrerede brugere. Konceptet er egentligt det samme som de forrige sider med det twist at man kan specificere hvilke dage i ugen man normalt kører, tidspunkter og man får derefter tilsendt matches pr. email. Drøn smart hvis man kun skal afsted mandag, onsdag, torsdag fx.

links

søndag den 23. august 2009

Spareforeninger: Shop online og få penge tilbage!!

Bonusordninger.
Vi kender dem sikkert alle sammen. "Du køber flere af dine varer hos os og vi giver dig et par procent i rabat som tak for din loyalitet" lyder parolen for det meste, og så omhandler det kun en enkelt butik eller kæde.
Der er sikkert ingen der læser denne blog der har det fjerneste imod at score lidt rabat når nu man alligevel skal have "lædere" op af lommen, men ville det ikke være rart hvis man kunne få den optjente procenter udbetalt?
Dette er faktisk også muligt hvis man melder sig ind i en spareforening. Spareforeningernes har på forhånd forhandlet en række tilbud og rabataftaler på plads med forskellige butikker som man som medlem får adgang til, og de procenter du opsparer ved at være tilmeldt bliver sat ind på en konto. Der er forskellige regler for hvornår man kan hæve sine opsparede procenter alt efter hvilken forening man er medlem af, så husk at læse spareforeningens regelsæt vedrørende udbetaling.
Det gode ved disse spareforeninger er at de ikke tvinger dig til købe ting du ikke vil have købt i forvejen og de er for det meste gratis at blive medlem af, så der kan være en del penge at hente hvis man ikke allerede er medlem.
Jeg har samlet et par links samt lidt information hver enkelt forening:
På nettet:
  •  Sparliga.dk - 120 butikker. Tilbud og rabatter. Udbetaler procenter hvert kvartal.  
  •  Yomoz.dk - 115 butikker. Tilbud og rabatter. Udbetaler procenter hver måned. (minimum 50 kr.)
  •  Shop2cash.dk - Tilbud og rabatter. Mulighed for at optjene gratis procenter
  •  Pengesparet.dk - 98 butikker. Tilbud og rabatter. Gebyr på de første 50 kr. du opsparer.
Andre former for spareforeninger: 
  • Forbrugsforeningen af 1886 - Måske Danmarks ældste og største spareforening. Masser af rabatter og tilbud som man opnår ved at oprette og bruge et betalingskort fra forbrugsforeningen. Det koster 132 kr. pr. år at være medlem samt et transaktionsgebyr på 1,35 kr. hver gang du bruger kortet. Ingen tvivl om at her er virkeligt gode muligheder for at score procenter. Desværre er det ikke alle der kan blive medlemmer da det kræver medlemsskab af diverse fagforbund.
  •  Veko kortet - Hvis du tit handler på Vesterbro og Gammel Kongevej i København kan det være fordelagtigt at anskaffe dig et Veko rabat- og kreditkort da det giver adgang til en besparelse på 3-10 procent i flere af områdets mange forretninger. Man kan også få tilknyttet en kreditramme til kortet, men lad være med det da det er en meget dyr måde at låne penge på.